Forslag om permanentgørelse af forsøg med forlænget udeservering, samt udvidelse i weekendertfj/9.4.2002 "Hvad kan man forvente i en by, hvor byrådet pr. tradition i princippet i samme dagsorden under ét punkt kan stemme for et forslag, der tager sigte på at nedsætte biltrafikken i midtbyen, og i næste punkt stemmer for, at der etableres flere biltrafikskabende butiks-og kontorkvadratmeter i midtbyen?" Det er besynderligt, at forslaget sendes i byrådet, inden man har hørt de berørte parter. Man kan vist roligt sige, at vi har dårlige erfaringer her i Århus med beslutninger, der mere eller mindre er taget, inden de såkaldte forslag sendes ud til høring - som oftest med det kortest mulige lovlige varsel. Et helt overordnet råd til det nye byråd er: "Lad være med at fortsætte det gamle byråds fejltagelser. Hvad skal vi med et nyt flertal, hvis politikken er uforandret? Stop op og tænk en ekstra gang på, om ikke der findes bedre måder at gøre tingene på.(Bruuns Galleri, Stolpevej, Prismet, etc etc.) Prøv om ikke I kan mobilisere en smule mere vision og helhedssyn." Når det så er sagt, skal det understreges, at Århus Midtbys Beboerforening og Fællesråd principielt ikke har noget imod, hverken udeservering, for dem, der kan holde ud at sidde i kulden, når blot gasflaskerne opbevares i henhold til brandmyndighedernes krav, eller en stor koncentration af bevillinger i midtbyen, når blot støjkravene overholdes. Problemet er praksis! Det er et formelt problemet, hvis byrådet mener, at antallet af klager er en pålidelig indikator. Flertallet orker ikke at klage, for det hjælper ikke, og det nytter ikke at ringe til politiet, hvis en flok unge larmer afsindigt på gaden, for de er sandsynligvis gået, når der endelig kommer - hvis der kommer - en patruljevogn. Synpunktet at det er antallet af klager, der tæller, gør borgerne til tilsynsmyndighed, og det kan ikke være meningen. Det må være de myndigheder, som udformer lovgivning, politivedtægt og andre bestemmelser, samt udsteder tilladelser, der skal sørge for at betingelser og bestemmelser overholdes. Desværre udviser samme myndigheder en total mangel på interesse for at føre tilsyn med at bestemmelserne overholdes. Det svarer stort set til, at politiet kun ville lave hastighedskontrol på motorvejen, hvis nogen havde klaget over, at andre kørte for stærkt, eller kun tjekke spiritusbilister, hvis der blev klaget over antallet. Det kan enhver se, ikke er holdbart. Det andet store problem er, at de målemetoder, som anvendes for at fastlægge en støjgene i alt for høj grad tager hensyn til gennemsnitsbetragtninger, men virkeligheden er jo, at man ikke vågner af sin nattesøvn pga. af en gennemsnitsmåling, men af et pludseligt højt støjniveau. Det er almindelig kendt, at en konstant regelmæssig støj, som fra en skibsmotor generer mindre end pulserende støj. Myndighedernes måleprincipper har desværre som primært formål at få pulserende støj til at ligne regelmæssig støj. Der skal arbejdes på at udvikle et bedre sammenspil mellem kommunen, borgerne og de forretningsdrivende i restaurationsbranchen. Løsningen på alle problemer ligger i at få etableret en fælles forståelse og bevidsthed, således at restauratørerne tager et større ansvar for, at sikre reglerne overholdt, samt at myndighederne spiller sammen om et aktivt tilsyn. En stor del at problemet ligger i den danske drukkultur - særlig de unges - som hævder sig slemt kedeligt i forhold til mange andre fx europæiske lande, som vi traditionelt føler os højt hævet over. Længere sydpå i Europa er der en langt mere udviklet restaurationskultur, som mærkeligt nok generelt ikke støjer væsentligt. Restauratører og myndigheder bærer et stort ansvar for at sikre at alkohol indtages i det offentlige rum med mere manér, og at privat profitoptimering ikke går forud for miljø og kultur. Og så er den danske alkoholpolitik jo et eller andet sted absurd selvmodsigende. I Vejle forfølger politiet af principielle grunde en kiosk, som via Internettet sælger spiritus udenfor den af lukkeloven fastsatte åbningstid. Man må åbenbart ikke her i landet købe alkohol til indtagelse under private former efter kl 20.00, mens man samtidig oplever, at et byråd åbenlyst støtter forøget salg af samme vare i en række restaurationer, her udendørs. Hvis og hvilke interesser er det, man forsøger at varetage? Borgmesteren har for nylig gjort sig til talskvinde for at Århus skal satse på miljø som speciale. Det er en brandgod idé. Desværre tænker hun her nok for meget på vindmøller - der faktisk også støjer - og stilfærdig biogas, som heller ikke er støjfri, altså hovedsagelig opbygning af teknologier og virksomheder med speciale på området. Det ville klæde borgmester og byråd at se miljø som andet og mere end teknologi. Det ville virkelig være et eksempel i verdensklasse, hvis Århus ville satse på at være miljøby nr. 1 i verden på ALLE områder, fx luftforurening og nedsat trafikbelastning, men også nedsættelse af bystøj, der er på EUs dagsorden og forventes at nå direktivstadiet på et eller andet tidspunkt. Det behøver ikke at gå ud over de økonomiske interesser. Der er stort potentiale i teknologier til kontrol af fremtidige bymiljøbestemmelser. Og det vil virke stærkt fremmende på et eventuelt forsknings- og virksomhedsmiljø, hvis hele byen er ét stort udviklings- og afprøvningslaboratorium. Og så ville det for øvrigt klæde Århus byråd, hvis man
gjorde forsøg på i kommuneplanerne og byrådets arbejde at integrere det internationale
charter vedrørende miljø og borgernes inddragelse i miljø, som byen har lagt navn til -
nemlig Aarhus Charteret, der også er på vej til at opnå direktivstatus. Tænk lidt mere i de store linier! Thomas Frovin Jensen |