Vedr. J.nr. 24.00.51.A23/2-95

Udkast til handlingsplan for City 1999-2002

Århus Midtbys Beboerforening skal hermed indstille nogle tanker og forslag i forbindelse med forvaltningens udspil. Vores tanker er bredere beskrevet end strukturen i oplægget.

Vi skal først udtale vores tak for og fortsatte interesse i at have en dialog med forvaltningen om fremtiden i midtbyen. Når Midtbyudvalget nedlægges håber vi på en anden vis at kunne fortsætte debatten både om generelle forhold og om helt specifikke spørgsmål.

1. Midtbyen

Midtbyen og City er den centrale del af Århus by. Byen skal være et levende og udviklende sted for hele Århus kommune samt det øvrige opland. Forudsætningen for det levende miljø hviler på tre grundlæggende forudsætninger:

- At byen er beboet i et omfang, der gør den attraktiv og levende på alle tider af døgnet, hvilket også er med til at skabe et trygt miljø og nedbringe kriminalitet. Beboelse skal tilstræbes at være differentieret såvel aldersmæssigt som socialt og kulturelt.

- At City bevares som kommunes hovedcenter for handel og service ved en differentieret struktur og udbud.

- At Midtbyen fortsat spiller en central rolle kulturelt set. De nuværende og kommende store kulturelle institutioner er placeret her og er med til at fastholde byens kulturelle niveau.

I den forbindelse spiller især de højere uddannelsesinstitutioner en central rolle også i det kulturelle billede.

2. Nye bydele

I forbindelsen med centralværkstedsarealernes inddragelse til cityformål skal der først afklares om en del af banegravsområdet kan/bør anvendes til transportvej for lastbilerne til havnen (og ikke mindst havneudvidelsen). Det bør afklares, om der kan etableres et særligt spor i hver retning - evt. overdækket det sidste stykke under centralværkstederne - til tvungen lastbil fremføring til havne området. Det skal ske for at aflaste Randersvej og Marselis Boulevard og dæmpe såvel støjforurening som dieselforureningen.

De Indre havnearealer skal gennem en åben struktur ikke bare knyttes til Midtbyen; men det skal tilstræbes at arealerne kan være sammenbindingen mellem nord og syd Århus og mellem havnen og de rekreative arealer i vest Århus.

De Indre havnearealer skal bla. bruges til at udvikle nye kulturelle områder i byen. I den forbindelse bør der arbejdes for at en del af den nuværende overkoncentration af cafeer& værtshuse kan få plads i et helt nyt kreativt miljø netop på havneområdet.

Det er derfor yderst vigtigt, at man ikke gennem en række enkeltstående lokalplaner a la ‘Klintegården’ og ‘Socialforvaltningen’ får i væsentlig grad begrænset muligheden for at skabe et sammenhængende miljø og dertil hørende planlægning.

3. Trafikale fredeliggørelse

Denne skal fremmes ved bla. i højere grad end nu at skaffe reelle p-pladsmuligheder og ved i langt højere grad at anvende en differentieret takstpolitik, der nedsætter det store antal af ‘lovlige’ parkeringer i Midtbyen bl.a. om aftenen.

I forbindelse med tilladelser til forlystelser som biografer o.a. skal der på forhånd sikres reelle parkingsmuligheder indenfor en rimelig afstand af selve stedet.

3. Det ‘grønne’ og Åen

Fritlæggelse af Åen bør gøres fuldt ud. Dvs. helt frem til havnen. Forbindelse til Mølleparkstykket. Styrkelse af det grønne - der for nuværende et næsten helt fraværende. Der skal ske beplantning.

Foreningen skal fortsat beklage, at man ikke har fortsat de grønne å-skrænter hele vejen.

Åen skal renses for affald og gøres mere ‘gennemsigtig’ og mindre ‘ulækker’.

Der skal i forbindelse med åen skabes et direkte sti-system fra Midtbyen både ud mod Vest (mod Brabrand Sø sti-system) og helholdsvis nord til Risskov og syd til Dyrehaven og Moesgaard.

4. E tættere by?

Det er vitalt, at man ikke planlægger med at bygge så tæt, at man ødelægger den unikke mulighed for at skabe et sammenhængende bånd af grønne stier og parker, vand og skove. Universitetsparken er et godt eksempel på, at der skal være plads til ro og eftertanke og nydelse af naturen også midt i byen.

Den nuværende højde skal ikke kunne overskrides. Og det er meget vigtigt, at man især ved bebyggelse af arealer tæt på havnen (som centralværkstederne) netop ikke får bygget højt så man spærre for udsynet fra resten af byen ned til vandet (mere end det allerede er).

5. Kulturelle bygningsværdier

Betydningsfulde gadeforløb og bygninger skal der værnes om. Det sker både gennem bevaring og gennem støtte til afrensning og genopretning af bygninger samt til nedsættelse af den visuelle forurening netop i disse sammenhænge.

Foreningen skal specielt gøre opmærksom på problemer med den nuværende planlægningsstrategi, hvor man fornyer byen (som Å-åbningen) og stiller faciliteterne til rådighed uden at ville lede udviklingen i en bestemt retning.

Netop cafe og værthusmiljøet er et ‘godt’ (altså dårligt) eksempel på risikoen ved denne stra-tegi. Denne type forretning/service har rykket rundt i byen og udnyttede de muligheder, der har været skabt for en hurtig og stor indtjening. Denne type forretning overtager og udnytter altid eksisterende bygninger til sit formål. Man bidrager aldrig med fornyelse eller forskønnelse af byen. Tværtimod kører man bygninger i bund inden man sørger videre. Et kig på by-en afslører tydeligt, hvor der tidligere har været forlystelsesmiljøer: Skolegade og Mejlgade ligger delvis hen som nedslidte områder, der har svært ved at genrejse sig. Det kan ikke være i byens samlede interesse i finansierer denne type hurtig nedslidning. Det betyder at værdifulde ældre bygninger, der kunne forskønne byen og være med i erhvervs- og kultur turistpolitik ikke bidrager til billedet af smuk by.

Udnyttelsen af å-åbninger eller andre tilsvarende fornyelse bør medfølges af en planlægning, hvor man sikre en spredning af cafeer og værtshuse og skaber mulighed for netop et bredere forretningsliv til gavn ikke mindst for den erhvervs- og konference turisme, man satser på med andre tiltag fra kommunen.

 Vi skal tillade os at gøre opmærksom på, at Århus ikke har et forretningsliv af internationalt tilsnit. Iflg. en undersøgelse er der kun 2 butikker, der har internationalt snit. Det er George Jensen butikken og Dieselforretningen. Det er alt for lidt, hvis man vil hævde sig.

Netop Å-åbningen kunne have været anledningen til at skabe et attraktivt blandet forretnings- og cafe strøg, der kunne tiltrække nye mere eksklusive forretninger til byen. I dag går man i høj grad uden om byen, der for meget tenderer mod discount og ‘provinsionalisme’. Det er kedeligt og bør ændres gennem en målrettet planlægning fremover.

6. Mål og strategier

Der iværksættes en undersøgelse og planlægning for en fornyelse af den kollektive trafik i Århus som sådant og i Midtbyen specielt.

Der arbejdes hurtigt muligt hen mod at få afviklet de nuværende store og forurenende busser. I stedet skal der satses på langt mere miljøvenlige og moderne transportform. Der kan være tale om anlæg af skinnebaserede elektriske systemer (sporvogne eller RUF-systemer) eller helt nye typer føreløse elektroniske minibusser. En sådan fornyelse vil samtidig sikre en hur-tige og mere glidende afvikling af den kollektive trafik og samtidig forøge denne, hvorved den private bil tilstrømningen vil kunne begrænses.

I forbindelse med udvidelsen af fodgængerområderne i city skal der sikres en belægningsform, der ikke skaber et alt for ujævnt grundlag, der er til gene for såvel ældre, gangbesværede og forældre med små børn.

Når man foretager en trafikdæmpning af Frederiks Alle for bedre at kunne sammenbinde de to parker på hver side. Bør man sørge for en forandring af sti-systemet i Rådhusparken, således at der bliver direkte forbindelse over til Musikhusparkens stier. Det bør være nemt, direkte og muligt hele året at kunne gå fra Musikhuset (Scandinavian Centret) gennem parkerne over til Park Alle og busstoppestederne. Der skal være lys på stierne. Og det ‘skumle look’ i den fjerne ende af Rådhusparken skal forandres således at alle aldersgrupper vil bruge gennemgangen i parken mere.

 Ryesgade trafikken skal genovervejes. Den nuværende ordning med én indkørsel og to udkørsler i samme retning er for dårlig. Trafikken ledes dårligt og der skabes for megen turbulens ved busstationen med ‘rundkørsel’.

Cykelrutenettet skal gøres mere brugbart således, at det er muligt lovligt at køre på tværs i byen i nogle sikrede passager evt. sammen med busserne.

Ryesgade trafikken skal genovervejes. Den nuværende ordning med én indkørsel og to udkørsler i samme retning er for dårlig. Trafikken ledes dårligt og der skabes for megen turbulens ved busstationen med ‘rundkørsel’.

Cykelparkeringen udbygges og forbedres fremover. Kaos foran Hovedbanegården bør fjernes og erstattes med en helt anden løsning. Man bør undersøge mulighederne for at etablere un-derjordiske steder med cykelparkering, der hvor man ikke kan anvende udrangerede bygninger som ved busstationen (glimrende initiativ). Man bør også anvende parkering i 2 etager som ved Nørreport i København.

7. Varekørsel i Midtbyen

Vi støtter målsæningen; men foreslår desuden at der fastsættes en maximalgrænse for lastbi-lernes størrelse, vægt, længde. Det var virket godt andre steder. Man kunne starte, at man al-mindelig vis ikke må køre med lastbiltrailere (altså 2-ledede lastbiler) indenfor Ringgaderne.

8. Parkering

Der skal opsættes en langt mere elektronisk p-anvisningssystem - man kan f.eks. anvende erfaringerne fra Aalborg.

Man skal anvende differentieret prispolitik på forskellige tider af døgnet. Det er især om aftenen et problem med ulovlig parking på handicap pladser, gule afmærkninger, foran porte og andre udkørsler, torve (f.eks. Skt. Knuds Torv).

Beboerne i områder med nye p-restriktioner skal sikres en rimelig p-ordning.

9. Træer og buske

Vi støtter kraftigt, at der både værnes om de eksisterende træer og byen tilføres mere grønt. Der skal dog foregå en helt konkret planlægning af udbygning i den enkelte gade, så der ikke skabes unødige problemer (som i Ryesgade) med spild plads.

Foreningen skal også pege på, at man kunne arbejde med begrønning af selve husene og faca-derne. Det vil være med til at skabe et bedre miljø og kan også ved en ordentlig tilrettelæggelse være støjdæmpende.

10. Støj

I henhold til oplysninger fra 3. Magistrat, så er sundhedsarbejdet i Århus delt ud på de enkelte forvaltningsområder. Det betyder, at 2. Magistrat er ansvarlig for bl.a. støjdæmpningen af Midtbyen. Dette punkt bør være en langt mere synlig og central del af den fremtidige planlæg-ning af udviklingen af Midtbyen!!

Det drejer sig dels om støj fra trafikken. Her er og vil der komme langt skrappere krav fra EU i fremtiden; forvaltningen bør allerede nu indarbejde disse forhold i sin overordnede planlægning. Det bør også fremover afspejle sig i et kommende ‘grønt regnskab’ fra forvaltningen.

I forbindelse med forandringen og udviklingen af byrummene - som f.eks. Å-åbningen - bør man tilsvarende gå ind i en støjdæmpende planlægning.

Ved Vadestedet bør der iværksættes en konkret undersøgelse af, hvordan støjen fra det åbne rum kan dæmpes til de normer, der er fastsat i miljøstyrelsens forordning om støj. Der kan være tale om en aftale med Magasin om renovering af deres facade, så den vil være med til at være støjdæmpende. Etablering af springvand (hvor motorstøjen ikke overdøver virkningen af vandet). Ekstra udvendig facade på de mest berørte bygninger (her burde kommunen selv have været udfarende ved reserveringen af byfornyelsesmidlerne). Større opmærksomhed om samspillet af faktorer som sten i underlaget, betonflader og ekkovirkninger.

Magistratens egne vogne og rensemaskiner bør tilsvarende støjdæmpes eller løbende udskiftes med andre, der ikke støjer.

Vi gør opmærksom på at støjproblemet er sammensat af flere faktorer. Der kan være de dybe snurrende lyde fra bl.a. busser og lastbiler, som kan være meget distraherende og forstyrrende for nattesøvnen. Vi frygter at dette problem vil tage væsentligt til ved gennemførelsen af Masterplanen for havnen og den stærkt forøgede mængde af godstransport. Der kan være skarpe høje lyde og impulslyde (altså kortvarige gennemtrængende lyde).

11. Torve og pladser og aktiviteter

Der mangler en åben diskussion af, hvad der skal ske. Et torv opnår gennem sin faste aktivitet sin status af netop torv. Det er ikke nok med et hurtigt forslag om et springvand (hvorfor skal vi i øvrigt ikke diskutere dets visuelle værdi for byen??).

 Vi finder, at man ikke skal fortsætte med at brolægge byen med usikre gangarealer; men i stedet finde ud af, hvad der skal ske. Skal vi give tilladelse til afholdelse af et økologisk marked 2 gange om ugen på Store Torv. Skal der være kunsthåndværkermarkeder på en anden plads om sommeren for også at kunne tilbyde turister noget. Det ville også være med til at skabe grøde i en del af byens småhandlende miljø.

Clemensborg bør også indgå i denne planlægning, så salget af bygningen får en såvel visuel som indholdsmæssig (dvs. kulturel) betydning for byens liv.

Europaplads bør tilsvarende indgå en langt mere visionær planlægning for fremtiden. Vi kun-ne forestille os, at man netop her skabte et nyt område med cafeer, restauranter, små forlystelser, plads til Århus festuge, vand og grønt. Her vil der kunne være livligere end oppe i byen, da der ikke bor nogen.

 Dette er nogle af de tanker vi har gjort os. Da vi ikke har mulighed for at arbejde med det hele tiden, som jer, må vi nøjes med disse skitseagtige forslag, som vi håber vil indgå i en seriøs behandling i det videre forløb.

Med venlig hilsen

Århus Midtbys Beboerforeninge

Erik Meistrup
(dav. formand )