Aalborg onsdag den 27. februar 2002

 Justeret af Thomas Frovin Jensen.

Thomas Frovin og Erik Meistrup, Århus Midtbys Beboerforening og Fællesråd

Foreningen blev startet fordi antallet af restaurationer i midtbyen på et tidspunkt voksede kraftigt. Samtidig var der megen vold i området. Det syntes mange i midtbyen var uholdbart:"Århus Kommune burde overholde restaurationsplanen".

Man arbejder nu med et bredere sigte som i højere grad handler om at skabe et ordentligt levemiljø både socialt og kulturelt i midtbyen gennem engagement i sager om kommuneplanen, lokalplaner, og lignende.

For at få en formel høringsret overfor Århus Kommune var det nødvendigt at få status af fællesråd. Et fællesråd kan normalt repræsentere alle typer foreninger i et område, men man anslog, at der i midtbyen var et uoverkommeligt antal - måske op mod 2.000 foreninger, de fleste små. Bare det rent praktiske med at få kortlagt alle områdets foreninger ville være et gigantisk arbejde.

Derfor accepterede Århus Kommune at Århus Midtbys Beboerforening og Fællesråd fik særstatus, så det kun kan være paraplyorganisation for områdets beboerforeninger, hvis de ønsker medlemsskab. Enkelte forretningsdrivende har på et tidspunkt været medlemmer, men de færreste forretningsdrivende bor i området. Fællesrådet har ikke noget formaliseret samarbejde med Cityforeningen, som repræsenterer de forretningsdrivende.

I forhold til andre områder er der mange flere fx økonomiske interesser i midtbyen. Der kommer derfor let en konflikt mellem beboerinteresser og andre interesser, som presser på midtbyen fra alle sider.

Aktiv medvirken, råderum og dialog

Fællesrådet har forsøgt at indgå i en dialog med Århus Kommune, men kommunen har ikke evnet at leve op til sine formulerede mål om borgerinddragelse. Fællesrådet oplever at kommunen godt nok lytter, men i praksis inddrages borgernes synspunkter ikke og så går sagsbehandlingen uændret videre. Et generelt problem er at lokalplanerne kommer meget sent ud til høring, dvs. oftest stort set med det kortest lovlige varsel, og når høringen starter så er alt i reglen afgjort på forhånd.

Fællesrådet har flere gange prøvet at komme ind i de indledende faser men er hver gang blevet afvist. Dialogen mellem fællesrådet og kommunen foregår derfor på "indsigelsesniveau".

Fællesrådet føler sig derved tvunget til en negativ holdning på grund af at debatten bliver ført på skrømt.

Fællesrådet mener, at hvis noget ligger fast på forhånd så skal kommunen vise mod nok til at melde det ud inden debatten går i gang!

Der mangler et forum for midtbydiskussionen med deltagelse af alle relevante parter inden ideerne bliver til egentlige planer. Det er en mangel i debatkulturen, og det er fx uheldigt at midtbyudvalget blev nedlagt.

Midtbyens Beboerforening og Fællesråd har den hovedanke mod kommuneplanen, at den ikke formulerer i handling hvad en bæredygtig udvikling er.

For mange magtbastioner i Århus Kommune forhindrer kreativ tænkning, fx på trafikområdet.

Når det gælder balancen mellem erhverv og beboelse, trafikken og bymiljøet, så er der i praksis ikke tale om en bæredygtig udvikling.

Det kan desuden konstateres at Århus Kommune aldrig er kommet med en udmelding på, hvad en bæredygtig udvikling er.

Fællesrådet synes at et kommuneplanforslag burde indeholde reelle alternativer til diskussion. Den nuværende kommuneplan er en ren knopskydningsplan, et sammenkog og en fremskrivning af alle mulige tidligere holdninger, tiltag og beslutninger, der stritter i alle retninger. Der mangler overordnede - værdibaserede - strategiske og visionære retningslinier. Tavlen skulle vaskes ren, og kommuneplanen nyskrives på et ægte bæredygtigt og visionært grundlag.

En anden alvorlig anke er, at Århus Kommune ser de enkelte lokalplaner alt for isoleret. Der er ingen sammenhæng eller skelen til helheden, og lokalplanerne er fx typisk løsrevne i forhold til butiksstrukturen som helhed.

Der er især 3 faktorer, som præger bymidtens udvikling:

1. Byggeri sættes lig med "beskæftigelse" og er derfor pr. definition positivt uanset om byggeriet er meningsfyldt og på sigt økonomisk rentabelt i forhold til lokalsamfundet.
2. Private kapitalinteresser dominerer midtbyens forandring. Fællesrådet rejser spørgsmålet om, hvem der 'ejer' byrummet? Enkeltstående private kapitalinteresser eller borgere og skatteyderne?
3. Århus synes i den senere tid særlig plaget af den almindelige tendens at politikere ønsker at sætte bygningmæssige spor efter sig inden næste byrådsvalg hvilket går ud over eftertænksomheden og kvaliteten i planlægningen.

Alle skal indgå i samfundslivet

Diskussionen om den manglende operationalisering af hvad bæredygtighed er handler bl.a. om at sikre at mennesker i forskellige aldersgrupper skal kunne holde ud at leve i midtbyen. Der skal ikke kun være liv i bymidten før kl. 18.00. Det er fx skuffende at der ikke er planlagt boliger i Banegårdsområdet. Et stort udviklingpotentiale er forspildt i den såkaldte "nye spændende bydel", der i praksis ender som en blanding mellem et almindeligt industrikvarter og Lyngby Storcenter - på byens dyreste byggegrunde.

Der skabes efterhånden for mange døde områder i bymidten. Der mangler i høj grad en boligpolitik for midtbyen.

Århus – et dynamisk vækstcenter

Forholdet mellem beboelse og erhverv er ude balance i bymidten. Erhvervsudviklingen i bymidten skal være bæredygtig og langtidsholdbar. Hvis man vil sikre et udholdeligt miljø i midtbyen, så må der sættes grænser. Småbutikkerne som giver variation i bybilledet trænges i dag længere og længere væk fra de centrale strøg. Det differentierede udbud forsvinder. Det hele er ved at blive en ørkenvandring i lavpris-tøjbutikker. Den reelle vækst sker ikke gennem at øge antallet af butikker i midtbyen men gennem at skabe gode forhold for og tiltrække det produktive erhvervsliv, der skal sikre den økonomiske vækst i kommunen.

Byen fornyr sig og vokser

Byens udvikling og fornyelse skal være kontrolleret, så ikke hele kommunen bliver til et sammenhængende bolig og erhvervsområde. Der skal fastholdes en klar grænse mellem boligområder og de frie arealer. Derfor kan vi ønske os, at man skaber egentlige byområder i f.eks. Lystrup, Harlev eller Trige. Der skal kunne skabes nye bykerner med boliger, handel og service samt kultur. Disse byer skal aflaste Århus i udviklingen også af hensyn til trafikproblemerne. Når man laver nye byer med byggeri op til 5 etager, skal der samtidig ske udbyggelse af den offentlige kollektive trafik.

Trafikken ændrer sig

Den manglende operationelle sammenhæng mellem målene om bæredygtighed og handling kommer bl.a. til udtryk på trafikområdet.

Århus Kommune lader som om der ikke er en konflikt mellem detailhandelsudviklingen og målet om at begrænse trafikken. Det hænger ikke sammen.

Bæredygtighed handler også om lokalisering og arealanvendelse.

Der er blevet proppet alt for meget detailhandel og især kontorer ind i bymidten

Der må findes alternativer til erhvervslokalisering i bymidten. I områderne udenfor ringgaden hhv ringvejen er biltilgængeligheden langt bedre. Der bør lokaliseringen finde sted.

Nogle steder i bymidten er trafikbelastningen ulidelig stor.

Fællesrådet glæder sig derfor over at det nu er meldt ud, at der skal laves en trafikplan for bymidten.

Det er fint med de nye busruter, men det overskygges af at der tillades byggerier som trækker endnu flere privatbiler ind i bymidten.

Det ville være fint at blive fri for de store busser i bykernen.

Der er et meget stort trafikpres på indfaldsvejene og ringgaden/ringvejen, samt byens gennemfartsveje.

Den tætte trafik i kombination med alt for mange usynkroniserede lysreguleringer giver alt for megen 'stop – kør' trafik i stedet for en langsomt glidende trafik, der forurener meget mindre. Fx kunne de store indfaldsveje graves ned og væsentlige kryds gøres niveaufrie. Der er alt for få visioner når de store streger i trafikplanlægningen bliver slået. Faktisk er det svært at få øje på store linier overhovedet.

Vægt på natur, miljø og omgivelsernes kvalitet

Målet om 'en smuk by' dementeres eksempelvis helt med beslutningen om nedrivning af Kellers Gård og den visuelle forringelse ved opbygningen af et nyt, ligegyldigt hus uden arkitektoniske værdier, sammenhæng med eller plan i forhold til Rådhuspladsen. Samme mangel på harmoni med omgivelserne (og de trafikale målsætninger) demonstreres af et andet forceret og malplaceret projekt, Prismet, som visuelt forurener den vestlige indfaldsvej til byen, Botanisk Have og Den gamle By.

Der mangler en operativ beskrivelse af hvad bæredygtighed i bymidten er. Det gælder ikke mindst målet om at skabe 'en smuk og attraktiv by'. Århus Kommune kunne udforme nogle æstetiske byrumsmæssige handlingsstrategier.

Det skal ikke tages som udtryk for at fællesrådet er imod alt nyt, men det nye skal være godt og ikke kun et spørgsmål om individuel profitoptimering, som den nuværende kurs er udtryk for.

Det såkaldte kommuneatlas er alt for snævert. Fællesrådet ønsker en plan over hvad der er bevaringsværdigt på kvarterplan. Som det er i dag bliver det en kamp fra hus til hus til trods for, at enhver kan se at helheden omkring Møllestien er bevaringsværdig, uanset at intet af husene i sig selv er bevaringsværdige. Kommuneatlasset over bevaringsværdige bygninger, som var tænkt som et redskab til bevaring, bliver misbrugt til at få bestemte projekter igennem med begrundelse i manglende bygningsteknisk bevaringsværdighed som i tilfældet Kellers Gård - de historiske værdier helt ufortalt.

Der tages generelt for lidt hensyn til verdenshjørnerne og mikroklimaet i tilladelser til nybyggerier. Der er en uheldig tendens til at bygge højt på sydsiden, så der kommer skygger i gaderummet. Der sker fx på langs den fritlagte å.

De grønne pletter i bymidten skal fredes helt. De må ikke betragtes som en reserve man altid kan bygge på. De burde beskrives ligesom bygningerne i Kommuneatlas.

Det unikke i Århus er, at man kan gå fra bymidten til skoven, men man skal frede de grønne kerneområder og der skal skabes et bedre stisystem.

En projektlokalplan burde blive forældet efter 4 år. Sagen om Prismet viser hvor uheldigt det er at have gamle projektlokalplaner med byggerettigheder liggende.

Citater

Århus Kommune lever ikke op til sine mål om borgerinddragelse. Når høringer om lokalplaner starter så er tingene reelt afgjort. Der mangler et forum for diskussioner om midtbyen, hvor tingene kan diskuteres, inden de bliver til egentlige planer. Der kunne/burde også lægges alternativer frem til debat.

Thomas Frovin og Erik Meistrup

Århus Midtbys Beboerforening og Fællesråd

Mennesker i forskellige aldersgrupper skal kunne holde ud at leve i midtbyen, og der skal være et alsidigt liv i området efter butikkernes lukketid. Den høje prioritering af erhverv skaber efterhånden mange døde områder i midtbyen, og trafikken om dagen er nogle steder ulidelig. Der mangler i høj grad en proaktiv boligpolitik for midtbyen.

Erik Meistrup og Thomas Frovin, Århus Midtbys Beboerforening og Fællesråd

Målet om 'en smuk by' dementeres af nogle af de nedrivninger og nybyggerier, som er gennemført i midtbyen.

Der mangler en mere præcis beskrivelse af, hvordan vi skaber en smuk og attraktiv by. Århus Kommune burde kunne udforme nogle æstetiske handlingsplaner.

Erik Meistrup og Thomas Frovin

Århus Midtbys Beboerforening og Fællesråd