Dato: 2. oktober 1998
Emne: Har Århus kommune en sundhedspolitik
Om servering og støj
Århus Midtbys Beboerforening har med
stigende undren forstået, at selvom der findes er magistrats område, der hedder noget
med sundhed, så findes der ikke en formuleret sundhedspolitisk holdning fra Byrådet
side. Det rejser en række problemer, da der tilsyneladende ikke er nogen som kan påtage
sig et overordnet ansvar for den generelle sundhedstilstand i byen og, det efterlader os
som borgere med et stort problem, idet der ikke findes noget sted, hvor vi kan henvende os
med problemer eller klager. Der findes et såkaldt ‘Sundhedsråd’, men det har
ingen ressourcer eller beføjelser og sender forepørgsler videre i forskellige retninger.
Vi står altså med det problem, at Århus
ikke har mulighed for at anlægge en egentlig sundhedspolitisk holdning eller profil,
selvom man, ligesom en række andre byer, har tilsluttet sig WHOs målsætning om sund by
år 2000. Når man ikke har en ordnet sundhedspolitik og de nødvendige organer til at
håndtere arbejdet med målsætningen, så er det tilsvarende ikke muligt at behandle
klager fra borgerne på bredere nuværende konkrete eller fremtidige problemer.
Vi har fra Mag. 3 afdl. fået oplyst, at
man skal henvende sig til de enkelte magistrats områder med specifikke sager.
Henvisningen til de enkelte magistrater er bare ikke særlig holdbar. Ingen af de andre
magistrater har, så vidt vi kan se ressourcer eller ekspertise, til at tage sig af
sundhedspolitiske spørgsmål.
Foreningen har sammen med miljøforeningen
M97 set på problemerne med lugt fra nogle af de markante havnevirksomheder (Central Soya,
Århus Olie, KFK m.fl.) og har måtte konstaterer en række urovækkende forhold så som,
at stanken dækker over forskellige forurenings forhold med opløsningsmidler,
tungmetaller, risiko for vækstfremmere, allergi fremkaldende korn og kakaostøv samt
faren for eksplosioner (som fornylig var tæt på at blive til virkelighed).
Undersøgelser af forholdene møder modvilje også i kommunale sammenhænge med uvilje til
at afgive oplysninger. Vi ønsker bl.a. at få konstateret, om kommunen via
‘tekniske’ aftaler om selve grunden har medvirket til at ændre klassificeringen
nedad for Oliemøllen, så den ser mindre farlig ud end den reelt er. Vi må minde om
forholdene i København, hvor et gammelt oliemølle anlæg til sidst sprang i luften.
Anlægget på havnen er også gammelt (selvom der selvfølgelig er sket løbende
forbedringer).
Hvorfor har kommunen ingen sundhedspolitisk
holdning eller udviser ‘omsorg’ og ansvarlighed for de beboere der bor indenfor
den sikkerhedszone på 500 m (i luftlinie), der skal være til virksomheder, der forurener
med sundhedsskadelig produktion og som har en eksplosionsfare? Hvis klassificeringen er
kunstigt nedsat skulle den istedet have været på 1000 m, hvilket ville inddrage endnu
flere beboede områder.
Senest har amtet ikke ville give kommunen
tilladelse til nyt center for Socialforvaltningen på havnen og det nye Teletarium, fordi
de kun er 400 m fra de omtalte produktioner. Hvordan kan det være at disse
dagsarbejdspladser skal være bedre beskyttede end de beboelsesområder, der er i
området?
Vi undrer os også over, om de aftaler og
tilladelser, der nu falder på plads for byggegrunden ved Oliefabrikkens
administrationshus og dele af Centralværkstedsområdet har omfattet en belysning af
forurenings- og eksplosionsrisikoen fra havneområdet.
Kommunen officielle politik, senest bl.a.
formuleret af borgmesten i JP Århus den 30/9-98 drejer sig om føre en bæredygtig
planlægning. Det betyder netop at mindske eller fjerne miljørisici fra bebyggede
områder. Kommunen vil ikke kunne fralægge sig et ansvar, hvis en ulykke skulle ske,
selvom det er amtet, der formelt giver miljøtilladelserne. De menneskelige omkostninger
vil stige voldsomt efterhånden som man udbygger Centralværkstedsområdet.
Støj
Århus Midtbys Beboerforening vil også
gerne påpege, det yderst beklagelige, at der ikke er nogen ansvarlig instans eller
person, der vil behandle de stadigt stigende støjproblemer fra såvel trafikområder som
støj fra det åbne rum, kommunen selv er medskaber af. Hvorfor vil man ikke indgå i en
diskussion om at overholde Miljøstyrelsens generelle retningslinier for støjbelastning
ikke mindst i aften og nattetimerne?
Også andre sundhedsspørgsmål som f.eks.
det alt for store alkohol forbrug (ikke mindst blandt unge)
og som har sammenhæng med en
laden-stå-til-holdning vedrørende alkoholbevillinger, udeservering og skabelsen af tæt
cafe- og restaurationsområde ved Åen trænger sig på. Hvem skal behandle et sådant
spørgsmål?? Mag. 2. afdl. der skaber rammerne i byudviklingen? Bevillingsnævnet der
udsteder alkoholbevillingerne? Politiet der skal forsøge at holde det frie drikkeri og
vold/kriminalitet under et passende niveau?
Vi er således uforstående overfor at
kommunen ingen sundhedspolitisk holdning har.
Vi tillader os at gøre opmærksom på, at
når det gælder andre typer forurening (f.eks. landbrugets anvendelsen af gødning og
pesticider) har man fra statens side pålagt restriktioner for at beskytte det fælles
miljø. Denne ændrede holdning medfører jo bl.a. at der i Århus er bred politisk
enighed om at opkøbe særligt følsomme områder for at sikre drikkevands forsyningen
fremover. Vi noter dette holdningsskift med glæde og håber på at man tilsvarende vil
erkende de andre miljø- og sundhedsbelastninger borgerne udsættes for: Luftforurening
fra såvel privat bilismen som den vooldsomt forøgede lastbiltrafik - hvorfor har
Kommunen ikke selv anlagt en miljø- og sundhedspolitisk vurdering på Masterplanen netop
om lastbiltrafikken, der vil betyde den voldsomt forøget miljøbelastning både m.h.t.
til luftforurening og støjforureningen?? Borgernes almene velfærd skal vel også sikres?
Med venlig hilsen
Erik Meistrup
formand