Input til kommuneplanforslaget/kommuneplanhøringen.

TFJ/EM/28.3.2001

Dette dokument indeholder foreningens synspunkter vedrørende:

Overskuelighed
Målbarhed
Principper
Konkrete punkter

 Overskuelighed

Uanset den nydelige og æstetiske fremtræden af Kommuneplanens Hovedstruktur og de detaljerede bilag, så finder vi at de som arbejdsredskaber i høringssammenhæng højst står til karakteren 5.

Hovedstruktur

Man får som læser fornemmelsen af at publikationen er informationsmæssig overvældende, rodet - trods et helhjertet forsøg på strukturering -, og vanskelig at få hold på, og samtidig, at den siger for lidt. Som det har været hævdet på orienteringsmøderne er der tale om en rammeplan, der skal fyldes ud efterhånden, og ikke en fiks og færdig handlingsplan. Det har man tilstræbt ved at generalisere mål og målsætninger. Desværre har man drevet generaliseringerne så vidt, at det har mistet hovedparten af deres betydning og blevet til elastikord, som kan bøjes til enhver lejlighed, som eksempelvis 'bæredygtig', der er et begreb som ofte anvendes i politiske udtalelser uden at der stilles spørgsmålstegn ved betydning eller tolkning af det i både den overordnede og konkrete sammenhæng.

Der ligger utvivlsomt mange gode intentioner bag de glatte udtryk. Samtidig fornemmer man en ulyst til den konkretisering af målsætningerne, som kunne gøre planen til et brugbart styringsredskab i de næste 10-25 år.

Målbarhed

Betragter man Hovedmål-afsnittet så fremstår bemærkningerne om trafikken - en nødvendig forudsætning - snarere som noget af en handlingsplan end et egentligt mål.

Ganske vist kan man slutte, at når der skal laves en plan for nedbringelse af forureningen, så er det nok også meningen at forureningen skal nedbringes, så det skulle for så vidt være godt nok. Eksemplet afslører imidlertid en gennemgående svaghed i kommuneplanforslaget, nemlig at den fremstår som en samling vellydende, men uspecifikke prædikater med for ringe grad af målbarhed af målsætningerne, som eksempel:

Som princip skal det tilstræbes, at kvartererne i de forskellige forstæder får en overskuelig størrelse, der muliggør en lokal identitet for det enkelte område. Herved vil områdebevidstheden for de mennesker, der bor i eller bruger kvartererne, kunne styrkes.

Ud fra en almindelig sproglig analyse er man allerede her stærkt i tvivl om, der overhovedet ligger realiteter bag målsætningen.

Det er kun et enkelt eksempel af mange.

I enhver planlægning og projektplan stiller man de kvalitative mål op i Hovedmålsafsnittet og konkretiserer dem og gør dem målbare i Målsætningsafsnittet osv.

Der skal i kommuneplanen være langt bedre overensstemmelse mellem beskrevne forestillinger om, hvad der skal ske, de opstillede målsætninger, og de beskrevne strategier. I flere afsnit hænger denne rækkefølge meget dårligt sammen.

Kommuneplanforslaget lider desuden generelt under, at der dels savnes nogle overordnede kvalitative diskriminatorer, dels i alt for høj grad savnes kvantitativ målbarhed og konkretisering.

For bilagenes vedkommende lider de under den svaghed, som påpeget af Søren Egge, at borgerne ingen chancer har for at sammenligne lokalplanernes gamle ordlyd med den foreslåede ændring. Borgerne kan derfor ikke bedømme om, de finder en ændring hensigtsmæssig og acceptabel eller uønsket.

En af de meget store svagheder ved planlægningsarbejdet i Århus er, at der aldrig fremsættes alternativer at vælge imellem. Det virker som om, man bider sig fast i en løsning og masserer den, indtil den glider ned. Man fravælger pr automatik den fremgangsmåde, som man benytter i det private erhvervsliv, at opstille alternativer og vælge mellem dem eller kombinere dem til endnu bedre løsninger. Som det er nu, fremsættes en politisk idé, som søges gennemført, og dermed punktum. Det går ofte galt, fordi man mangler det fælles værdigrundlag, som skal bruges for at evaluere ideernes kvalitet.

Vi mangler en helt ny debat- og beslutningsform. Et kommuneplanforslag skal fremlægges i en overordnet form og indeholde nogle klare alternativer, som kan debatteres frit. Først efter en sådan afklaringsfase kan det endelig forslag til ny kommuneplan skrives, og forslaget skal indeholde klare beskrivelser af, hvor det adskiller sig fra det tidligere. I denne fase skal lokalsamfund have mulighed for at diskutere de lokale vilkår og værdier i forhold til samfundet, inden man vedtager den endelige plan.

Planens principper skal kunne holde i en 4-årig periode, således at man kun undtagelsesvis og med en tilsvarende offentlig debat vil kunne ændre i den.

Kommunenplanen skal fremover evalueres, vurderes og offentligt debatteres, dvs der skal gøres status, inden man går i gang med at opstille en ny plan. Det betyder, at der skal fremlægges en rapport og afholdes en offentlig konference og høringsrunde, hvor det beskrives, hvordan det er gået, hvilke mål og strategier der blev gennemført, hvor og hvorfor noget ikke blev nået eller der måtte ændres på forudsætningerne.

Derved vil det dels være lettere at gå til arbejdet med en ny Kommuneplan, men det vil også animere til en (forhåbentlig) større ansvarlighed, når processen bliver mere gennemsigtig.

Principper

Kommuneplanen er dybest set en fremskrivning af allerede eksisterende tendenser og derfor ikke båret af egentlige visioner, hvilket igen gør det svært at vække begejstring . De manglende visioner gør planen uegnet til at bære en ny Århus Identitet. Vi mangler mere afgørende bud på den fremtidige udvikling, og vi mangler meget at få opstillet alternativer, som vi kan arbejde med for at styrke udviklingen.

Vi mangler et tættere forhold mellem Regionsplanen og Kommuneplanen, så man kan se, hvordan udviklingen hænger sammen både for kommunen selv og for indplaceringen i det regionale mønster. Det burde være en del af en overordnet strategi, hvordan Århus som by spiller sammen med regionen, således, at der sker en styrkelse af alle parter, og sådan at Århus ikke påvirker den regionale bæredygtighed i negativ retning i kraft af sin størrelse og politik.

Vi savner hovedmål og målsætninger som afspejler:

Etik! Bæredygtighed, Diversitet & Kvalitet! Æstetisk fornyelse!

Det er skandaløst, at Kommuneplanforslaget ikke nævner Århus Konventionen, vedtaget i Århus og fremsat af EU-Kommissionen som direktiv forslag 'KOM(2000) 402 endelig', hhv. Aalborg Charteret, Maltakonventionen, som er under ratificering m. fl. Det er på tide at Århus begynder at opfatte sig som en by i det europæiske samfund og i verdenssamfundet, samt at det afspejler sig i Kommunplanen og udmøntes i Lokalplanerne.

Vi minder om , at Århus har tiltrådt Aalborg Chartret og dermed forpligtet sig til at udvikle lokal bæredygtighed udfra principper om at indbygge selve begrebet bæredygtighed som en overordnet målsætning for den kommunale planlægning. Man har derfor som målsætning i Miljøhandlingsplanen fastslået, "At Århus kommune skal være foregangskommune på miljøområdet.... samt at man vil sikre omgivelser af visuel kvalitet." Bæredygtighed handler om at få balance mellem de forskellige interesser,

ressourcer og perspektiver for udviklingen. Det kniber dog noget med at få øje på en seriøs implementering af principperne.

Forslaget til kommuneplan bør derfor være bygget op over disse målsætninger, som Århus allerede har tilsluttet sig. Derfor skal der være beskrevet hvordan afvejningen af hensyn finder sted for at sikre social retfærdighed overfor økonomisk formåen, anvendelse af arealer, ansvaret for den økologiske balance (herunder udviklingen af det lokale byklima), befolkningens sundhed, mobilitet i by og kommune, borgernes rolle som nøglefaktor i udviklingen og sammensætningen af borgere og boligområder.

Kommuneplanforslaget savner enhver hentydning til en forklaring hhv en kvali- og kvantificering på dette område.

Det ville styrke kommuneplanforslaget troværdighed, hvis politikerne på forhånd blev gjort bekendt med indholdet af det planforslag, som de formodes at stå bag, som eksempel:

Fritids- og kulturfaciliteter med tilknytning til et eller flere lokalsamfund prioriteres som hovedregel højere end faciliteter for hele kommunen. Etablering af nye fritids- og kulturfaciliteter skal primært ske på baggrund af lokalt initiativ, og der lægges vægt på samarbejde med alle brugerne.

Eksempelvis synes Flemming Knudsen ikke at kende forslagets målsætninger på Fritids og kulturområdet, i følge hans kommentarer til forslaget om et nyt idrætsanlæg fra en kreds af borgere i Højbjerg lokalområdet på seneste debatmøde og efterfølgende i dagspressen.

Kvalificering

Århus bør skaffe sig et andet slogan end 'verdens mindste storby'. Dette slogan antyder ingen kvalitativ målbarhed - kun mindreværdskompleks. Grunden til, at byen slogan skal med i kommuneplanen er, at det er den overordnede vision, der skal trække udviklingen igennem. Vi foreslår derfor et slogan, som 'verdens klogeste provinsby' (The smartest City), hvis planlægning og vækst styres af etik, deklareret bæredygtighed, fremsyn, eksperimenter og forkantsteknologi - og som tror på de særlige muligheder en aktiv og klog provinsby har for at forene en passende lidenhed med fremsynethed, bæredygtighed i en tæt kontakt mellem borgere og det politiske system.

Det bør være det erklærede mål, at der aldrig tages en beslutning uden, at der er fremsat mindst tre alternative forslag, som vægter forskellige hensyn, samt at der iværksættes eksperimenter før irreversible anlægsarbejder sættes i værk. Som eksempel kan nævnes flytning af bustrafik til Allégaderingen kombineret med el-minibusser i den gamle bykerne før der tages beslutning om ændring af Busgadens forløb og tilsvarende. Fuld-skala simulering af trafiksituationen i byen ved opførelsen af Bruuns Galleri etc.

Et slogan kunne være Spar og Tjen - Penge hhv miljø - ved gennemtænkte og afprøvede løsninger.

'Smarte' ( eng: smart= begavede) løsninger, etik og bæredygtighed sælger flere billetter i udlandet end verdens største mindreværdskompleks.

Vi ønsker:

- en omlægning af lokalplansarbejdet. De seneste års erfaringer har med al ønskelig tydelighed vist, den gældende praksis ikke er politisk bæredygtig.

For Centralværkstedsarealet er der lavet en helhedsplan. Hensigten er at skabe en ny bydel, der kan indgå som en integreret del af City og således medvirke til at styrke Citys position som hovedcenter.

Det må vist siges at være noget af en tilsnigelse! Det er højst tænkeligt, at der i 2. afd. hele tiden har ligget en samlet plan for den såkaldte nye bydel, men borgerne har aldrig fået en samlet helhedsplan forelagt.

Vi ønsker, at der laves bydelsplaner, som omfatter flere lokalplaner, så vi undgår katastrofer, som omlægningen af centralværksteds- og oliemølleområdet, området omkring Den gamle By etc.

Borgerne kan ikke tage stilling til helhedsplaner uden at blive præsenteret for dem.

Det tangerer manipulation at gennemføre helhedsplaner én lokalplan ad gangen.

- behandling af alle lokal-og bydelsplaner skal udløse en obligatorisk SMV-undersøgelse (Strategisk Miljø Vurdering)

- en analyse af de sociale og kulturelle konsekvenser af eventuelle store byggerier.

- en klar strategi og målsætning for, hvordan man vil sikre flere boliger til en overkommelig pris og arbejde for, at boligmarkedet ikke overophedes i Århus.

- at man skal udarbejde en studenter-bolig-garanti, således at unge der skal være i Århus i forbindelse med studier kan få en regulær bolig, hvorved byen vil styrke sit image som studentervenlig. Ungdoms- og studenterboliger er vigtigere end spiritusbevillinger på stribe!

- en bestemmelse om, at arealer over et vis størrelse skal pålægges, at grønne områder skal være tilstede i udarbejdelsen af lokalplaner. Det skal gælde for alle større udstykninger også for sammenstykning af lokalplaner.

- en indskrivning af byens parker, kirkegårde, kolonihaveområder og andre små grønne oaser i intentionerne omkring grønne korridorer og lignende.

- en reel sikring af byens og kommunens kulturmiljøer. Til sikring af dette foreslår vi, at der nedsættes et uafhængigt råd (med såvel eksperter som borgere), der skal komme med forslag om det, der skal bevares for eftertiden og være med til at vurdere kvaliteten af det, der skal udvikles i samspil med det eksisterende. Et sådant tiltag er også en vigtig del af en bæredygtig udvikling.

- at man beskriver de bevaringsværdige natur- og kulturmiljøer, der findes i den egentlige del af Århus by. Et Planlægnings- og Kulturværdiudvalg skal også kunne udtale sig om udspil til lokalplaner, således at borgerne også kan få en debat, der inddrager såvel det etiske (og bæredygtige) som æstetiske aspekter i vurderingen.

- en strammere politik omkring placering af aktiviteter indenfor ringgaderne. Der er absolut ingen bæredygtighed i placering af butikscentre i city. Det samme gælder erhvervslokaler. Trafikgenererende erhvervslokaler skal placeres udenfor området

omkranset af ringgaderne jævnfør planens forslag om behov for city-placering. Alt for mange af de seneste års erhvervsbyggerier i city har ikke et reelt behov for at placere sig i city. Resultatet er, at de blokerer for mere meningsfyldte anvendelser af arealerne og forurener det visuelle miljø.

- at kommunen går foran mvh miljø og bæredygtighed ved at placere sine institutioner på eller udenfor ringgaderne. Det dårlige eksempel er Jægergården, som ligger helt umotiveret placeret i city. Man kunne passende have placeret Socialforvaltningen på Frisko-grunden og derved vist et godt eksempel med en god tilgængelighed, som ikke belastede city med unødig trafik.

Andre konkrete punkter

- Fortætningspolitikken er et følsomt område. En stor del af den særlige stemning i Århus skyldes, at byen ikke er vold-fortættet endnu. Gennem de seneste år har vi set gentagne eksempler på, at der bygges højt på sydsiden af potentielle opholdsarealer og gangruter, hvor afstanden mellem modstående bygninger forhindrer sollyset i at ramme gadeplan store dele af året. Det gør disse områder ubehagelige at opholde sig i, fordi det manglende sollys påvirker mikroklimaet mellem bygningerne.

Det er en af grundene til, at vi mener. At man skal være tilbageholdende med fortætningen. Huludfyldning og tiltag til fortætninger gennem nedrivning af eksisterende boliger og nybyggeri med større bebyggelsesgrad vil forøge miljøbelastningen, trafikken og parkeringsbehovet. Det bør derfor undgås. Der skal arbejdes med at skaffe nye boliger ved omdannelse af erhvervsarealer til boligarealer eller gennem nybygning.

- I stedet for fortsat bare at æde af jorden til uendelige parcelhusområder bør man lade nogle af omegnsbyerne undergå den byfortætning, man efterlyser. Det er oplagt at lade f.eks. Harlev og Lystrup blive rigtige byer med hver 30.000 indbyggere, så de bliver i stand til at opsuge befolkningstilvæksten de næste 25-50 år? Det vil give muligheder for, at vi fortsat kan friholde landområder til naturformål - herunder skovrejsning!

- Vi skal have en helt ny - ægte - bydel på de frigivne havnearealer, hvorved Århus igen kan blive en by, der har direkte adgang til bugten. Havnefronten skal ikke blokeres af forsikringsselskaber, advokatkontorer og banker, der ville ligge bedre ved den ydre ringvej og motorvejsafkørslerne. Havnefronten er også borgernes - den er i tidens løb 'eksproprieret' fra borgerne og givet til havnen - nu skal den gives tilbage til borgerne.

- Vi henstiller, at trafikplanlægningen bliver den primære styrende faktor i planlægningen, således at trafikkoncentrationer imødegås. Trafikplanlægningen skal være båret af hensynet til at skabe balance mellem hensynet til mobiliteten for alle og så den økologiske bæredygtighed.

på trafikområdet: begrænsning af biltrafikken, omlægning af biltrafikken og etablering af afværgeforanstaltninger mod forurening og uheld.

Det ville fremme troværdigheden af planlægningsarbejdet betydeligt, hvis Århus Kommune ville overholde de principper, som man selv fremsætter i kommuneplanforslaget.

Bruuns Galleri er vist et tydeligt nok eksempel på, at kommuneplanforslaget ikke er det papir værd, som det er trykt på.

- Vi opfordrer til, at der tænkes mere kreativt mht den kollektive trafik og at hensigten indskrives i kommuneplanen. Der skal udvikles et effektivt og moderne nærbanesystem mod vest og nord, som kan klare arbejdstrafikken, og som kan forbindes videre til andre byer og til motorvejsnettet.

Flyt banegården ud til Eskelund-området således at der opnås optimal tilgængelighed for bilister, som ønsker at bruge toget over længere strækninger, og forbind den ny banegård med en hurtig skinneforbindelse til den nuværende banegård, så man kan tilbyde omstigning til Midtbyen for fjerntrafikken. Flyt i samme omgang en del af den tunge bustrafik fra city.

- Der skal satses på et helt anderledes moderne elektronisk lokaltransport-system, der skal betjene den egentlige indre by på en forureningsfri (både luft og støj) måde. Det gamle bussystem er forældet i indhold og udformning. Hold området indenfor Allégaderne fri for de tunge dieselbusser, før busser rundt langs Allégaderne og betjen den ældre bydel mellem åen og Nørre Allé med elektriske minibusser.

- Århus skal kendes på det blå og det grønne T, der forbinder byen med baglandet mod vest og med skovområderne mod nord og syd, derfor skal det fastlægges som et kriterier for udviklingen fremfor at være reserveret til pæne uforpligtende ord.

Den Grønne Hovedstruktur skal føres helt ind i City-området gennem Gønne Korridorer, således at der kan opnås en egentlig fysisk sammenhæng mellem de grønne områder.

- Afsnittet om Kultur og Fritid er påfaldende summarisk og helt uden visioner af nogen som helst karakter.Det er meget påfaldende, at selve kulturområdet er totalt fraværende som et udviklingsområde. Hvor er institutionerne henne? Hvordan skal de være med til at trække udviklingen? Hvilke betydning skal det nye Kunstmuseum have som lokal institution? Vi henholder os til, at der er en målsætning der hedder:

"fremme kulturel fornyelse og støtte bevarelsen af kulturarven og den kulturelle tradition."

- Hvor mange ny institutioner skal der være? Dansk Plakatmuseum? Den Gamle Bys fremtidige rolle? Udbygningen af Moesgård-området? Byen som sit eget kulturspor - gamle ejendomme, industrialderens ejendomme? Skal vi rive æstetiske dårlige ejendomme ned, der forstyrrer bybilledet. f.eks. Danske Banks ejendom på Rådhuspladsen?

Det er vigtigt at bekæmpe den ensartethed i bybilledet, som skyldes de moderne bygninger i beton med deres discount-ornamentik, der gør miljøet fattigere på diversitet og selvstændighed.

Der er slet ingen sammenhæng i dette afsnit af kommuneplanforslaget mellem baggrund, målsætninger og strategier.

Afslutning

De største mangler ved kommuneplanforslaget er, at den stort set er blottet for præcisering af værdier og solidaritet med borgerne, og at der er åbenlys modstrid mellem planen, og den politik der føres for tiden, hvor mange beslutninger rækker langtind gyldighedsperioden for den kommende plan.

Det er utroværdigt og uanstændigt, at man umiddelbart før der træffes beslutning om en ny plan, vedtager tiltag, som er i direkte modstrid med et planforslag, man selv bakker op.

Der skal flere visioner på bordet, hvis Århus skal markere sig på verdenskortet som andet end en trafikal blindtarm 100 km nord for trekantområdet i skyggen af København. Århus skal holde op med at efterligne forbilleder, hvor forudsætningerne er for forskellige.

Århus er ikke Paris - Århus Å er ikke Seinen og Bruuns Galleri bliver aldrig Gallerie Lafayette!

Erik Meistrup og Thomas Frovin

Formænd i perioden marts 2000 - april 2001