Referat af generalforsamling i Aarhus Midtbys Beboerforening og Fællesråd den 13. maj 2003.

1) Thomas Frovin Jensen bød velkommen og præsenterede kort foreningen for de fremmødte. Forsamlingen besluttede, at formanden også fungerede som dirigent/evt. stemmetæller.

3) Thomas gennemgik foreningens aktiviteter i året 2002-03 og foreningens forventede og allerede planagte aktiviteter. Foreningen er medlem af gruppe 'Levende By'. I årets løb har vi udtalt os om 8-10 Lokalplaner, været involveret i diskussioner og debatter om Bruuns Galleri, Godsbanearealerne, Havnearealerne, trafik- og snerydningsproblemer. I oktober var bestyrelsen på ekskursion til Aalborg, for at se på boligløsninger, grønne løsninger, planerne for Aalborgs havnearealer, bevaring af historiske mindesmærker under gågadeniveauet, etc., så både kulturhistorie, beboere og erhvervsliv tilgodeses. Vi havde forinden fået tilsendt materiale fra Teknisk Forvaltning i Aalborg.

Erik Meistrup bidrager hyppigt i lokal-TV's 'Aarhus By' og 'Sten og Tage'. Vi vil genoptage forsøget med at få lavet kunstudstillinger og kunstaktiviteter langs åens nedre løb. Arbejdet i Naturbrugerrådet fortsætter. Et projekt om tekniske løsninger af midtbystøj under EUs plan 'Urban Noise Pollution' skal fastholdes.

4) Grethe Becker-Christensen fremlagde foreningens regnskab, som blev godkendt.

5) Kontingentet blev fastsat til fortsat 100 kr. for individuelle medlemmer, og nedsat til 250 kr. for gruppe/foreningsmedlemsskab.

6) Thomas Frovin Jensen blev genvalgt som formand.

7) Grethe Becker-Christensen blev genvalgt som kasserer og Jesper Steppat som revisor.

8) Til bestyrelsen blev valgt:

Henrik Petersen (genvalg), Museumsgade 20, tlf. 8618 4692
Lissi Daber (genvalg), Møllegade 7A, tlf. 8612 4653
Pia-Helene Hjort (nyvalg), Tordenskjoldsgade 24, tlf.6060 8720
Erik Meistrup ('aktiv' suppleant), Ryesgade 33, 8619 3231
Ernst Vinther Nielsen (suppleant), Klostergade 59, tlf.8694 9288

9) Vi får lavet mailing-liste på foreningens hjemmeside, som også skal
udbygges som et centralt informationssted.

10) Generalforsamlingen diskuterede foreningens fremtidige satsningsområder:

'Grønne hjørner' med bænke og træer/blomster kan og bør etableres
mange steder i midtbyen. Henrik foreslår egnede steder til naturforvaltningen.

Fremtidige møder i foreningen vil blive afholdt i Vesterbros Beboerhus, Hjortensgade 23, 8000 Aarhus C, tlf. 8619 4868, e-mail:vesterbro@mail1.stofanet.dk

Thomas har deltaget i mødet med Dansk Cyklistforbund og Vejkontoret - gennemgang af problematiske steder i Aarhus. Der er planlagt en Cyklistplan til efteråret. 

Vi vil informere de andre beboerhuse i midtbyen om vore aktiviteter.

Foreningen diskuterede tilgang af nye medlemmer, og udviklingen /lokalpolitik i byen som helhed. Formanden konkluderede, at det er sundere for byen på længere sigt at få bygget boliger, som kan huse skatteydere - erhvervsbyggeri er økonomisk tilsætning, med mindre de pågældende virksomheder har hovedsæde i kommunen - og betaler skat.

 Referent: Lissi Daber