Affaldsproblemer i Århus MidtbySammenskrivning 2 Med udgangspunkt i placeringen af affalds- og genbrugscontainere, har Århus Midtbys Beboerforening set lidt nøjere på, hvordan bortskaffelsen fungerer.
Containeropstillingen fungerer ikke optimalt.
Midtbyen er generelt plaget af affald, der, trods intensiv fejeindsats fra kommunens side, flyder overalt i byen.
Affaldsdisciplinen er meget ringe.
ProblemernePlacering af affalds- og genbrugscontainereIkke alle containere står logisk og hensigtsmæssigt.
Det rationelle i at have flere forskellige containere på samme sted, er i nogen tilfælde hensigtsmæssigt for brugerne, men ikke nødvendigvis.
Tømningen af containerne bliver ikke lettere af, at der er placeret mange på et sted. Det betyder kun at flere forskellige lastbiler kommer forbi samme sted og henter affald.
De store ”øer” af mange containere udvikler sig let til små lossepladser, hvor andet affald end det, containerne er beregnet til, ophobes ved siden af og imellem.
Måske misforstår borgerne kommunens affaldspolitik, fordi de store containerøer let kommer til at signalere ”affaldsplads”. Måske har informationen ikke været god nok mht fx containerne til småt metal og batterier? Hvor småt er småt fx? Når folk har slæbt en mindre metalting hen til en metalcontainer og den så er lidt for stor, er fristelsen til at lade ligge blandt det øvrige affald for stor. Øerne bliver måske opfattet som steder, hvor kommunen indsamler alt affald. Man kan i hvert fald ikke forvente, at borgerne skal kunne forstå, hvordan affaldshåndteringen er udliciteret. KapacitetsproblemerContainerne har sandsynligvis tilstrækkelig kapacitet, hvis de tømmes med den nuværende – der kan dog være sæsonbestemte udsving, hvor kapaciteten ikke rækker fx højtider med ekstraordinært stort flaskeforbrug, festivals, udsalgstider mm. De affaldsbeholdere, der er anbragt til plastposer, har alt for lille kapacitet. Manglende affaldsbeholdere eller kapacitetsproblemer ved kiosker, Sandwichbarer etc.På en lang lørdag med solskin er affaldskapaciteten i kommunens affaldsbeholdere – designmodellen – alt for lille. Det overvældende store antal udsalgssteder for slik, is, pølser, burgers, pizza, sandwiches, shawarmas, wraps, diverse bokse, og hvad det nu hedder alt sammen genererer en mængde affald, der langt overstiger kapaciteten. Folk forsøger at placere affaldet ovenpå beholderen, men det lykkes ikke altid.
En hyppigere tømning og obligatorisk affaldskapacitet ved kiosker.....
StorskraldDet er en rigtig god ide med afhentning af storskrald, men måske er frekvensen ikke optimal. Folk har ikke lagerplads når den nye sofa er kommet i hus og tænker heller ikke så langsigtet som den månedlige afhentning kræver.
Problemet vokser, når man har en samling containere, og der har sneget sig en sofa ud i nattens løb. Hvis den ikke bliver flyttet ganske umiddelbart, så ”formerer den sig”. Der kommer mere til, før man ser sig om. Det ville være lettere at undgå, hvis frekvensen var rigtig. Der kan også være et problem med kommunikationen.
ÆstetikBåde containere og skiltningen er udsædvanligt grimme og skæmmer bybilledet. Opstillingen betyder også meget.
Dårlig kommunikationSkiltningen og informationen er for dårlig. De hustandsomdelte informationer har en tendens til at forvinde med hustandens papiraffald.
En bedre og mere omfattende skiltning ved containerne, fx om den samlede affaldshåndtering kunne måske være nyttig.
ReklamedistributionDen overvældende reklamedistribution, der er ved at antage et uhyrligt omfang – som borgene i sidste ende kommer til at betale – bidrager også voldsomt til affaldsproblemerne. Det gælder fx reklamer, der ikke kan aflevereres, fordi omdelerne ikke, som postbudene, har nøgler, og derfor smides på gaden. Overskydende reklamer ender i bedste fald i eller ved papircontainerne. Manglende affaldsdisciplinTrods lokal TVs forsøg på at højne affaldsdisciplinen, så smider mange mennesker deres affald, hvor de står og går, også selvom der er kapacitet, dvs affaldsbeholdere nok. I værtshusområderne er der et særligt kapacitetsproblem på gå-i-byen-tidspunkterne, hvor affaldsbeholderne desuden bliver fyldt på et øjeblik. PrincipperAffaldscontainere bør anbringes logisk, bekvemt og æstetisk evt. i nyt design.
Affaldet bør i videst mulige omfang tilbage til det sted det stammer fra. Det vil fx sige, at der bør være flaskeafleveringsmuligheder ved alle butikker, der sælger varer på flasker og glas. Papir og plastaffald fra kiosker og madudsalg skal tilbage til butikkerne.
Rationaliseringsprincippet med mange containere på få placeringer bør vige til fordel for flere, mindre opstillingsenheder. Det skal ikke være nødvendigt at køre i bil for at kunne komme af med affaldet i midtbyen.
Det skal være muligt at komme af med affaldet på de ruter, man normalt tilbagelægger til fods.
Grundprincippet for affaldshåndtering må være ansvarlighed hos dem der producere affaldet. Det princip skal gøres gældende hos borgerne, i forretningerne og hos reklametryksagsdistributører.
Ansvarlighed skal bæres frem af tydelige markeringer af hvem, der har ansvaret og en tilrettelæggelse (kommunens opgave), der gør det muligt (brugernes opgave) ubesværet at implementere dette ansvar i dagligdagen.
Borgerne har ikke brug for at komme af med forskellige typer affald med samme frekvens. Der er for eksempel behov for at komme af med papir hyppigere end flasker. Placeringen bør afspejle behovet og forbrugsmønstret. Konkrete forslagDer hører en skraldespand med tilstrækkelig kapacitet til plasticposer til en containeropstilling, hvad enten det er en flaskecontainer eller en papircontainer. De nuværende er for små eller mangler helt. ContainereGlascontainere bør placeres de steder, hvor man køber mad og drikke i flasker og glas. Dvs. ved. supermarkeder, købmandsbutikker, vinhandlere. De modtager i forvejen genbrugsflasker og har normalt plads udendørs til indlevering af varer og aflevering af eget affald. Der vil derfor være plads til containere, ligesom tilkørsel for afhentning af containerindhold kan foregå uden problemer. Mange supermarkeder, men langt fra alle, tilbyder denne mulighed. Det bør være obligatorisk. PapircontainerePapircontainere skal så vidt muligt findes sammen med containere til husholdningsaffald, så de bliver en del af indsamlingen af privat affald. Derved kan papircontainerne forsvinde fra affaldsøerne. StorskraldDet storskrald, som nu somme tider hober sig op som "losseplads" ved affaldsøerne er åbenbart et udtryk for, at storskrald måske skulle afhentes oftere end en gang om måneden, fx en gang om ugen.
PlaceringLøsninger, hvor skraldespande eller containere er placeret på fortovet mere eller mindre tilfældigt (eks: Sølystgade) er ikke acceptable.
Hvis papircontainerne kommer til at stå ved de enkelte ejendomme vil problemet med at finde egnede steder til affaldscontainere blive mindre. Især hvis der indføres en container med en mere hensigtsmæssig form, så den ikke fylder så meget i dybden.
Det vil være en god opgave at designe en ny containertype som et nyt stykke byrumsinventar. Tendensen til at der dannes ”lossepladser” omkring containerøerne vil givetvis også mindskes med en mere hensigtsmæssig fordeling.
Det er hensigtmæssigt at have containere placeret centralt i store boligkoncentrationer, men det kan ikke stå alene. Det skal være muligt at komme af med genbrugsaffaldet i forbindelse med andre aktiviteter, fx indkøb, uden man skal være tvundet til at gå den halve by rundt. AffaldsbeholdereDet fast monterede affaldsbeholdere/affaldskurve bør findes i tilstrækkeligt antal. Desuden bør der laves ekstra tømninger i hårdt belastede perioder. Det kunne evt. udliciteres til flaskesamlerne.
Nogle butikker, kiosker især, har fortov der flyder med slikpapir og småaffald, men ingen skraldespand til kundernes ispapir o.l. Alle affaldsgenererende forretninger skal være pligtige til at stille tilstrækkelig – også udendørs – affaldskapacitet til rådighed. Andet affaldDet vil være oplagt at lave indsamling af malings- og kemikalierester – ”miljøfarligt” affald – i forbindelse med farvehandlere. En pantordning ville være et incitament.
Brugernes ansvarlighedSiden der nu ikke bliver flyttet rundt på de enkelte beboelsers containere, men at i realiteten har den samme, kunne det være hensigtsmæssigt, hvis der stod på den enkelte container, hvem der betaler for den, fx ejendommens adresse på, forretninger, virksomheder etc.
Det vil markere den private ejendomsret. Man vil lettere kunne placere et ansvar, hvis tingene ikke er i orden omkring affaldscontainerne. Der bør laves en plads, hvor de kan stå.
Reklamedistributørernes ansvarlighedForretninger der sender reklamer ud burde pålægges en miljøafgift. Det samme gælder gratisaviserne. Begge dele betyder resursespil og skaber affaldsproblemer.
Nogle reklamedistributører betaler deres bude pr husstand. Selv om man har skrevet ”reklame nej tak” får man derfor alligevel reklamer, som bare lægges ved siden af postkassen. Hvis budene ikke kan komme ind i opgangen pga. at der er dørtelefon og ingen hjemme, så vælger de at lægge reklamerne udenfor. Budene er blevet sat på en opgave, de ikke kan løse, og det bør distributørerne forholde sig til.
Den enkelte borgers ansvarlighedSmåskrald i byrummene (pizzaæsker, cigaretskod, colabægre, ølflasker, dåser, slikpapir o.s.v.) må man prøve at lære dem, der smider dem, selv at smide i kommunens papirkurve eller aflevere dem, hvor de fik dem (i pizzerierne, i kioskerne, etc.)
Der må implementeres en affaldsdisciplin, i børnehaverne, børneskolerne, gymnasierne, hos borgerne generelt, men ikke ved hjælp af flere foldere. I stedet må man ud og forklare. Der skal mennesker til, ikke skrevne ord. Det ville også være en god mulighed at bruge OBS-spots på TV, som et led i en større kampagne.
Børn bør opdrages til affaldsansvarlighed. Det kan fx ske som et politisk tiltag, hvor skolebørn obligatorisk går ud og samler papir og andet affald. De bør aflønnes for det og pengene bruges til et projekt eller en rejse. I forvejen er der tradition for flaskeindsamling til forskellige formål. Det kunne udvides til andre formål. Aluminiumsdåser og papir vil være en oplagt mulighed.
Det kan give opmærksomhed omkring deres projekt og medføre, at børnene får øget bevidstheden om, at der beskidt i gaderne, at nogen skal samle affaldet op, og at det er smart at lade være med at smide sit affald, hvor man går og står. Før de skal i aktion, kan de få en ud på skolen, der kan fortælle om affaldshåndteringen her i Århus, fx fra ÅKFs skoletjeneste. Kommunens ansvarDet er kommunens ansvar at give borgerne de nødvendige oplysninger og information. Der bør føres mere løbende tilsyn med om løsningerne fungerer. KommunikationHvis man fortsat ønsker at bibeholde en lav frekvens mht. indsamling af storskrald, dvs. sjældnere end ugentligt, eller differentiere indsamlingen, kunne man etablere en abonneret e-mailservice, så borgerne kan få reminders om indsamling af storskrald og evt. også andre skraldtyper, samt orientering om uregelmæssigheder, omlægninger mm. Det vil være i tråd med ÅKV politik om større interaktivitet med borgerne vha. Internet
|
